Solhøjgård

Fødselsdag på bondegården

Vil du holde en anderledes fødselsdag for dit barn, tilbyder vi at arrangere dagen i selskab med bondegårdens dyr, halmballer, boller, lagkage og kakao.

Arrangementet varer 3 timer f.eks. kl.. 14.00 – 17.00.
Prisen er 3800 kr. inkl. moms for op til 20 personer (børn/voksne)
Efterfølgende børn/voksne 150 kr. inkl. moms.

Alle ugens dage kan bookes- undtagen søndage.



Arrangementet kan f.eks. se således ud:
Fødseslaren modtager sine gæster og pakker evt. gaver op.
Vi fortæller lidt om, hvad der skal foregå de næste timer.
Dernæst går vi rundt og hilser på gårdens dyr.

Efter en times tid i selskab med dyrene, hygger vi med boller, lagkage og kakao.  Bordet dækkes op på gårdspladsen eller i laden, alt efter hvordan vejret arter sig. Når vi har sunget fødselsdagsang  kan børnene igen gå ud og kæle med dyrene, lege på legepladsen, prøve at sidde i den store traktor eller bobkat, lege i halmen samt få en træktur på en af vores søde ponyer.
Inden vi siger tak for denne gang, hygger vi os med lidt frugt og saftevand.